Annonce

Annonce

Svar: Rejse med 8 måneder baby


1. april 2014

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære fortvivlede mor og far

Tak for jeres brev :) Det lyder virkelig dejligt med en ferie i USA :)

Jeres dreng er 8 måneder gammel og I fortæller, at han kender sine bedsteforældre særdeles godt. I fortæller også at de gerne vil passe ham i jeres hjem, så han kan være i fuldstændig trygge omgivelser, sove hvor han plejer at sove, blive skiftet hvor han plejer, sidde i samme høje stol osv. og det vil naturligt være med til at gøre ham tryg, fordi det er genkendeligt og genkendelighed er tryghed.

Det at han og bedsteforældrene kender hinanden særdeles godt og at de gerne vil passe ham osv. er dejligt. Det betyder at de godt kan passe ham, det vil ikke "skade" ham, for de vil naturligvis være gode ved ham og gøre alt så godt som muligt. Jeg går ud fra at han ikke ammes men får flaske, så de har mulighed for at passe ham? Hvis han ammes er det udelukket at bedsteforældrene skal tage over, så skal han med jer.

Det er sådan at børn har brug for tilknytning til vigtige voksne, - de primære omsorgspersoner, som er mor og far og så de sekundære, som er f.eks. bedsteforældre. Han vil naturligvis være knyttet til sine bedsteforældre på en anden måde end han er knyttet til jer, men han vil bruge dem og lade sig trøste og berolige af dem, når I ikke er der.

Men, når det er sagt, så er han dog stadig så lille, at han ikke forstår hvor I er og han kan ikke forklares, hvorfor I pludselig er forsvundet. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer tilbage om et par timer eller om en uge - han mærker bare at I er væk, forsvundet og det vil naturligvis kunne gøre ham ked af det og urolig og måske også svær at trøste i visse situationer, fordi han der, naturligt bare vil have sin mor og sin far og I er der ikke...

For det er jo ikke hans behov at holde ferie med sine bedsteforældre, hans behov er egenligt bare at være sammen med mor og far, så har han det allerbedst. Og så kan man jo så spørge - er det så hans behov at ...


Annonce

... komme med til USA... Tja i princippet kan han jo være alle steder, når bare han er sammen med jer. Men det kræver at det bliver rigtig meget på hans præmisser og det betyder nogenlunde faste spise- og sovetider, muligheder for aktivitet og leg, - og alt andet end at drøne rundt fra det ene museum til det næste, shoppe i timevis og hvad I nu ellers kan finde på at ville lave... Og samtidig vil der naturligt være jetlag at skulle tage hensyn til, som kan være svært at klare for så lille en dreng og han skal jo vænnes om igen, når I atter er hjemme.

Billerne er bestilt, rejsen er om få dage - I skal af sted og den beslutning har I taget. Og umiddelbart lyder det som om at det vil være okay at lade ham blive hjemme. Han er tryg og glad for sine bedsteforældre og hans hverdag vil ligne sig selv... Og det kan godt forsvares at I vælger dette.

Men I skal være forberedt på en reaktion. For han vil godt kunne afvise jer, når I er hjemme og vil måske ikke lige lade sig trøste af jer med det samme. Simpelthen fordi I jo har forladt ham og han er nødt til at vise jer, at det er ikke i orden...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I må godt skype hjem, fordi han så kan se jer og høre jeres stemmer, og derved blive bekræftet i at I ikke er forsvundet helt - og bliver han så ked af det, så må bedsteforældrene trøste og berolige ham igen.

Og så kan I jo også vælge at tage ham med, fordi det er vigtigt for både ham og jer at være sammen. En uge er lang tid at være adskilt og som sagt vil han have det fint, så længe han er sammen med jer. Det har ikke negative konsekvenser at være sammen med jer, rejse med jer, hvis I tager hensyn til ham og hans behov. Det bliver naturligt en lidt anden type ferie, end hvis I rejser alene, men det var I vel også forberedt på, for oprindeligt skulle han jo med på ferien... Han kan sagtens klare flere timer i en lufthavn og skift af hotel, fordi I er sammen med ham, passer på ham og er der for ham :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig god rejse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce